SUNDdag 2015 – en levende verden af sundhed!

Skrevet af den 20 jul, 2015 i Ikke kategoriseret | 0 kommentarer

SUNDdag 2015 – en levende verden af sundhed!

Med over 20.000 besøgende blev SUNDdag 2015 til en livlig og aktiv dag, hvor gæsterne kunne deltage i salsa-undervisning med Mads Vad, opleve et Ropeskipping-show og få gode råd om en sund livsstil af Jacob Søndergaard fra DR-programmet ”Rigtige Mænd”.

Allerede dagen før havde SUNDdags aktive frivillige været i fuld gang med teltopsætningen, så det hele stod klart til, at alle samarbejdspartnerne mødte ind lørdag morgen. I frivillig-teltet havde vi travlt med at klare de sidste forberedelser helt op til åbningen af dagen kl. 10. Der blev pustet balloner op, monteret plakater på teltene og sikret, at deltagerne i alle vores stande havde de ting, de skulle bruge, inden dagen gik i gang.

Med 28 stande skabte alle vores samarbejdspartnere en god ramme for masser af aktivitet dagen igennem. I standene kunne man fx quizze løs om Nøglehulsmærket, børnene kunne få deres bamser tilset hos Bamsehospitalet, og man kunne prøve en særlig løbecykel, der bruges til genoptræning indenfor ergoterapi. Og så var der mange smagsprøver til at stille sulten, bl.a. fra Café Glad, der diskede op med lækker chili con carne og andet mundgodt.

Til slut skal lyde en stor tak til alle vores samarbejdspartnere for et godt samarbejde. Og selvfølgelig tusind tak til alle de frivillige, der har været med til at gøre SUNDdag 2015 til en helt fantastisk event!

Vi glæder os til at se jer alle til SUNDdag 2016!

 

Tilføj en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>